Frihed i Fredericia – Rebecca modtager 15.000 kroner for sin frihedsdemonstration 

Temaet frihed blomstrer i starten af maj måned i Fredericia Kommune, også på Fredericia Gymnasium bliver budskabet markeret med åbningen af Arlette Andersens plads og uddelingen af legatet med samme navn. 

Arlette Andersen var en dansk/fransk Holocaustoverlevende, der efter krigen underviste i Fransk på Fredericia Gymnasium.
Foto: Nicoline Dam Scrøder

Af Ida Søndergaard Thomsen

Mandag morgen på Fredericia Gymnasium er en folkemængde samlet med et vigtigt budskab. Unge som gamle er samlet side om side for at hædre Fredericias eget frihedssymbol Arlette Andersen. 

Fiona Vig Knudstorp går i 2.g på Fredericia Gymnasium og beundre Arlette Andresens livsmission om at vedligeholde budskabet om frihed. Foto: Nicoline Dam Schrøder

Elevrådsforman hylder Arlette

For gymnasieeleverne på Fredericia Gymnasium er Arlette Andersen en historie om en foregangskvinde, der gennem hele sit liv arbejdede for at sikre frihed. Elevrådsforperson Fiona Vig Knudstorp holder en tale ved åbningen af Arlette Andersens Plads om hvorfor lige præcis hendes frihedskamp, er en vi skal huske på.

”Hendes dedikation har lært flere generationer, at frihed ikke er en selvfølge — men et privilegium, som vi skal passe på” – Fiona Vig Knudstorp.

Arlette Andersen, som selv har undervist i fransk på gymnasiet, bidrager stadig til livet på skolen. Blandet andet uddeles et frihedslegat hvert år på Fredericia Gymnasium. Legatet har til formål at sikre en opmærksomhed og bevidsthed på begrebet frihed. 

Frit kan Rebecca tænke

16-årige Rebecca Raben Sørensen modtog legatet på 15.000 kroner søndag d. 4 maj på grund af sit digt Frit kan jeg tænke. I digtet beskriver Rebecca, at friheden giver hende muligheden og privilegiet for at kunne reflektere over, hvordan andre unge ikke har den samme frihed som hende. Her læser Rebecca sit vindende digt op:

”Der er meget uro i verden, der sætter mange menneskers frihed på spil,” siger hun. Det bekymrer 1.g’eren, hvordan stormagter som USA skubber grænser og gør folk bekymrede for deres frihed. Blandt andet Donald Trumps udtalelser om at overtage Grønland og krigen i Ukraine, er noget, der gør Rebecca bekymret for andre menneskers frihed. 

Tankerne om begrænsninger er noget, der fylder meget i Rebeccas familie, så for hende kom digtet meget naturligt.”Selve digtet tog ikke lang tid at skrive, det var tankerne op til.”

Tak for friheden til de unge frihedkæmpere

I denne uge skal Rebecca skrive DHO om besættelsen, og her spiller den frihed også en vigtig rolle. Hun mindes Arlette Andersen og de mange andre oprørske unge, der under besættelsestiden sikrede den frihed, hun, Fiona og de andre gymnasieelver nyder godt af i dag.

”Der var mange unge, som var frihedskæmpere, som vi mindes nu, vi skal huske at værdsætte den frihed, de har kæmpet for.” 

Rebecca fortæller at krig og vold ikke er noget af det, der fylder mest i hendes ungdom heldigvis. I sidste ende har hun fået friheden til at leve et liv uden frygt for, at den bliver taget fra hende.

”Friheden det er meget friheden til at gøre hvad man vil. Friheden til at fejle – fordi det betyder ikke så meget for os unge at fejle lige nu.” 

Rebeccas samfundsfagslærer kigger forbi og ønsker hende tillykke med legatet. Han siger, at hun har fortjent det, og bemærker, at hendes mellemnavn er af jødisk afstamning, og derfor er det af flot symbolik, at hun har mulighed for at nyde den frihed, hendes forfædre ikke havde. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *